Nisyros er bedst kendt af geologer og naturelskere for sin imponerende vulkan, som fortsætter med at erklære sin tilstedeværelse på en dramatisk måde, der opstår dampe og gasser. Men få kender dens vigtige historiske rute, dets grønne landskab og arkitekturen i de fire smukke ældgamle bygder, som ikke har noget at misunde fra andre berømte bygder i Øhavet. Nisyros begrænsede omdømme skyldes sandsynligvis dens lille størrelse og isolerede geografiske beliggenhed, dens indbyggeres masseudvandring i efterkrigsårene, fraværet af naturlige drikkevandskilder, som forhindrede udviklingen af storstilet turisme, og dens hyppige vibrationer af dets land, som et resultat af dets vulkanske natur. Og alligevel var disse negative egenskaber en skjult velsignelse for Nisyros, som dukker op for vores øjne smuk og uberørt, selvom den har udstået de værste prøvelser og trængsler i det 20. århundrede. DET charmen ved dens traditionelle bosættelser blev bibeholdt, hovedsagelig fordi det indtil for nylig i hvert fald var vanskeligt at transportere moderne byggematerialer til øen. Men også fordi antallet af mennesker involveret i byggeprocessen var konstant stigende, lokale og udlændinge, som var opmærksomme på de katastrofale resultater af vedtagelsen af den "etablerede" moderne arkitektur i byplanlægning og den generelle boligæstetik.
Bebyggelsen er bygget i retning mod øst til beskyttelse mod vestenvinden. Det generelle princip er at spare plads. "Et hus så stort, som du kan passe, for at have en mark så stor som et skjold", siger Nisyr-ordsproget. Vejene, små, brostensbelagte, buede og trappede, følger jorden. Et eller andet sted skaber de små eller store plateauer til samtale eller afslapning. De ender altid på pladsen. I Emporio er pladsen lukket, omfavnet af husene og kirken, i Nikia er den elliptisk, mens den i Mandraki er blevet brolagt af italienerne.
Det firkanter er licenser som regel i centrum, med kirken og cafeen ved siden af, provokere og invitere lokale og forbipasserende til at sprede stolene, danse, stå, tale om politik som på oldtidsmarkedet, udveksle synspunkter eller varer. Det er vært for de hyppige fester og festivaler, med kirken integreret i siden, der blander helligdommen med offentligheden. Selvom folks bekymring ved opbygningen af bosættelserne var enkelheden, funktionen og blot dækningen af deres behov, er resultatet komplekst, skulpturelt og af høj æstetisk værdi. Asymmetri på grund af jorden, symmetri hvor det er muligt, bygderne forbinder perfekt med miljøet. De er hovedsageligt relateret til landet, men også til himlen og havet. Sindet, kroppen og sanserne arbejder konstant sammen, da de er tvunget til konstant at tilpasse sig en evig dans i rummet.
På en enkel gåtur mærker man tidens spor indprentet i bebyggelsen, den intense fysiognomi, den historiske rigdom, som opleves i det ubevidste, og dermed forbindes man igen med historien. For det er ikke nok at skabe smukke byer, men også at besøge dem poetisk.
Det nisyriko hus den er tobenet. De er ikke meget forskellige fra hinanden. Det er skorstenen, tagrenden, trapperne, vinduerne, farverne på de specielle træaltaner, der vil adskille det. I stueetagen er bunden, udover madlavning, beregnet til vævning, æltning, bagning og opbevaring. Ovenpå, hallen og buen. En interessant er en træplatform, der bruges til at sove (alene), mens lagerplads skabes nedefra. Hængende plisserede broderier isolerer denne idiosynkratiske seng. Gården er ofte rullesten bag huset, mens den i Emporios er tagløs, indvendig i et centralt punkt i et ' etage, henviser til atriumet i den antikke græske bolig.
